Lokomotiver og motorvogne

FFJ nr. 34

Lokomotivet er køreklart.

Historie:
Aalborg Privatbaner anskaffede i årene 1909 – 24 i alt 13 stk. af denne type damplokomotiv. FFJ Nr 10, 29-32, 34-36, 40. AHB Nr. 26,27. AHJ Nr. 28, 37. Første lokomotiv i serien FFJ Nr. 10, var bygget af Nydquist i Sverige. Maskinen var stort set en normalsporet udgave af de i 1908 leverede maskiner til Västergötland–Göteborg Järnväg, med den i Sverige så udbredte sporvidde på 891 mm. Anten Grafsnæs veteranbane var en del af dette linienet. Ingen af denne jernbanes smalsporede søstermaskiner er i dag i drift.
FFJ 10 viste sig at være særdeles velegnet til at fremføre Aalborgbanernes godstog, og da datidens persontog sneglede sig af sted med en max hastighed på 45 km/t, var den også velegnet til de store persontog. Allerede året efter, i 1910 bestilte man derfor 3 nye maskiner af denne type, men ordrene gik til Tyskland. Henschel & Sohn i Cassel og Borsig i Berlin. Nr. 34 er bygget i 1916 af Henschel. Byggenr. 13965.
Udvendige cylindre med rundglidere, udvendig Heusinger-styring, 2 Pop-sikkerhedsventiler, overheder, sandkasse på kedelryg, skærm fra tender til førerhustag, oprindeligt vakuumbremse på maskine, skruebremse på tender.
Nr. 34 var i drift til ca.1953, og nåede at køre ca. 1 mio. km. Den blev gemt eller glemt i remisen i Asaa og overlevede den store ophugningsbølge i 1966 og blev i stedet opstillet på en legepladsen ved Vesterkæret i Aalborg.

I 1973 fik den nystartede Limfjordsbane lov til at hente lokomotivet, mod at opstille et mindre lokomotiv på legepladsen. Ni år senere 31-07-1982 var Nr. 34 atter køreklar efter mange tusind timers arbejde. I 1986 blev lokomotivet i forbindelse med DJKs 25 års jubilæum, overdraget til LFB af Aalborg Kommune.

Atter renoveret 2005-14 i Aalborg. I drift fra 13/7-2014.

AHJ Ml 5206

AHJ Ml 5206 er i ved at blive restaureret så det kan komme ud og køre.

Historie:
Med moderniseringsloven af 1948 fik Aalborg Privatbaner (APB) mulighed for at supplere maskinkraften af skinnebusser og diesellokomotiver.
Med anskaffelsen af FFJ Ml 1216 og AHJ Ml 5206, i 1952, kunne de efterhånden gamle og slidte “firkantede” blive aflastet, og kørslen med damplokomotiverne ved APB kunne reduceres til et minimum og et par år efter helt stoppe.

AHJ Ml 5206 er som sine søstermaskiner, der blev bygget 8 i alt til forskellige privatbaner, en god og bundsolid konstruktion. Det var derfor uden de store betænkeligheder at Skagensbanen i 1969 købte lokomotivet, for at få en pålidelig trækkraft til de store skoletog og til de ofte ret store gods-tog.

Ved Skagensbanen fik lokomotivet betegnelsen M5.

I begyndelsen af 1980-erne, hvor der ikke var meget gods at transportere til Skagen, og hvor Y-tog havde overtaget al persontrafikken, og de få godsvogne, blev M5 ikke brugt ret meget. Sidst i 1980-erne, hvor godsmængden igen steg blev M5 efter en grundig overhaling igen taget i brug næsten dagligt.

Efterhånden som godstogene blev større og større rakte M5´s 750 hk ikke, så forsinkelser og nedbrud hørte til dagens orden.
En stærk medvirkende årsag til problemerne var godstogenes sammensætning idet der efterhånden udelukkende blev kørt med containere. Et containertog giver lokomotivet væsentligt mere at bestille.

I 1991 købte SB LJ M31 fra Lollandsbanen, SB M8, som makker til M5.
Det gjorde stort set ikke lokomotivsituationen meget bedre, så lokalt døbtes maskinerne Ask og Urd efter et par uheldige DSB-færger.
I 1992 anskaffede SB den endelige afløser for M5 idet DSB Mx 1041 blev købt og omnummereret til SB M9, og M5 blev hensat i remisen i Skagen. Og med anskaffelsen af M10 (Mx1038) var det helt ovre med behovet for M5.

LFB overtog lokomotivet i 2002. Maskinen er i 2009 ført tilbage til sin bemaling som den havde ved leveringen i 1952 til Aalborg Privatbaner.

DSB Ardelt traktor 119

Rangertraktoren er køreklar.

Historie:
DSB Ardelt traktor 119 er bygget af Frichs i Aarhus i år 1955 med byggenummer 529.
DSB AT119 har en 4-cylindret Frichs motor med en 5 trins pneumatisk-mekanisk Ardelt transmission. Frichs traktorerne er baseret på rangertraktorer leveret af Ardelt-Werke i Tyskland og med dennes specielle gear. Det specielle gear var velegnet til både rangeringen med lave hastigheder, men også til strækningskørsel op til 60 km/t. Det særlige ved dette gear er at man kan skifte mellem trinene uden at miste trækkraften. Derved kan de stød man normalt oplever ved gearskifte undgås og man har traktion på under hele skiftet. Selve skiftet af gear sker med trykluft (pneumatik), men kraftoverførslen sker mekanisk.
Ardelt traktor 119 har, fra leveringen og indtil dens udrangering i 1989, været stationeret på forskellige statinger og banegårde. Den var med til at erstatte mindre rangermaskiner der kørte på damp.
Ved traktor 119s udrangering blev den solgt til DJK/Mariager-Handest veteranjernbane, det bliver dog kun til et kort ejerskab, da traktoren i 1993 bliver solgt til Skagensbanen, der literer den T4. Skagensbanen bruger bl.a. T4 til at rangerer fiskemelstogene fra Skagen havn op på Skagen station.
I 2003 bliver T4 solgt til DJK/Limfjordsbanen. I 2005 bliver den overført til DJK/Veterantog Vest og bliver igen litreret DSB traktor 119. Her forbliver Traktor 119 indtil 2019 hvor den kommer tilbage til Limfjordsbanen.
Fra 2019 til 2021 gennemgår de frivillige ved Limfjordsbanen traktoren så den kan komme i køreklar stand.

DSB D825

DSB D825 er i ved at blive restaureret så det kan komme ud og køre.

Historie:
Dansk Jernbane Klub er i besiddelse af 2 af de i alt 5 bevarede D maskiner, nemlig søstermaskinerne 825 og 826. Af disse 2 maskiner er 825 den teknisk set bedste.

Der er indgået en aftale med Limfjordsbanen, som indebærer at Limfjordsbanen er operatør og stiller værkstedsforhold til rådighed for projektet, mod at projektet er selvfinansierende, således det ikke belaster økonomien for den øvrige del af Limfjordsbanen. Den første opgave bliver at tilvejebringe en økonomisk ramme på 50.000,- Når dette mål er nået, sættes arbejdet igang. Der skal dels gennemføres den nødvendige kedelrevision, dels at foretage overfladebehandling af undervognen, det vil sige sandblæsning og lakering, samt metallisering af cylinderblokkene. Der rådes allerede over kedelrør og en mængde andre nødvendige materialer til arbejdet, og maskinen er minutiøst gennemgået, og det vurderes at lokomotivet kan bringes i køreklar stand for ca. 250.000,-.

SB M6

SB M6 er hensat.

Historie:
Omkring 1950 kunne Skagensbanen (SB) ikke få del i moderniseringspenge fra staten, idet banens økonomi var for god til at den kunne støttes på den måde, man måtte klare sig selv.

Man rådede i begyndelsen af halvtredserne, ud over de i drift ret omkostningstunge damp lokomotiver, kun over et motorlokomotiv der kunne magte banens ofte ret store godstog, SB M4 fra 1935.

Behovet for en afløser for M4 var påtrængende for at kunne stoppe den dyre dampdrift, så man undersøgte markedet.

Man syntes at maskinerne fra Frichs var for dyre og i stedet købte man et komplet lokomotiv i stumper. Man fat i et par brugbare motorbogier fra udbrændte motorvogne, bygget til MTJ i 1924 på Nakskov Skibsværft, og en brugt dieselmotor, med dynamo, fra Ry Mølles El-værk.

I 1952 overtalte man så Scandia i Randers til at bygge et dieselelektrisk lokomotiv ud fra stumperne. Scandia ordre nr. V716 og bygge nummer 20860. Man valgte et design noget lig de samtidige Frichs-lokomotiver (marcipanbrød) og M6 fik hurtigt betegnelsen “sparremarcipanbrødet”. Scania ønskede dog ikke at sætte fabriksplade på maskinen.

M6´s motor er bygget i 1943 som maritim krigsversion af en ældre konstruktion. Motoren ydede som ny 600 hk ved 1200 o/ min. Motoren kom til Danmark som den ene af to fremdrivningsmotorer i et landgangsfartøj. En driftig entreprenør i Sønderborg havde nogle opgaver at løse på en af øerne i Flensborg Fjord, så han købte 3 landgangsfartøjer, hvoraf den ene forblev i drift. De to andre blev hugget op for at indvinde brugbare dele og motorerne blev solgt.

SB M6, med motoren droslet ned til 475 hk, blev aldrig helt den succes, man havde tænkt sig ved SB. Flere mekaniske og elektriske problemer gav skår i glæden, men den opførte sig dog i perioder ganske udmærket, og bemærkede sig med sin ret gode gang i sporet. M4 blev efterhånden sjælden at se med tog på SB.

Selv om man efterhånden havde fået styr på M6´s nykker så man sig om efter et både større og mere pålideligt lokomotiv, så i 1969 kunne SB nedrykke M6 som reserve da man hjemkøbte AHJ 5206 (SB M5) fra den lukkede privatbane – Aalborg privatbane.

I 1973 renoveredes M6 med henblik på at tage over for M5 da dette lokomotiv trængte til en større omgang. På prøveturen kom masen kun til Hulsig så var motorolien mælkehvid af indtrængende kølevand. Gode råd var dyre og M5 måtte fortsætte driften og M4 blev rigget til.
Man forsøgte flere mirakelkure mod det indtrængende kølevand, men intet hjalp, så maskinen blev hensat i remisen i Skagen.

I 1989 fik LFB lov til at købe M6. LFB har fået bugt med lækagerne, så nu er M6 atter køreklar.

FFJ 1207

Klædeskabet er køreklart og benyttes kun på Limfjordsbanens eget areal.

Historie:
Klædeskabet er bygget af Breuer 1929. Traktoren er formentlig leveret uden førerhus og på et tidligt tidspunkt forsynet med et træbeklædt førerhus. Brugt flere steder på APB. Bl a til rangering i Sæby og den lange havnebane her.

I en periode lige før og under 2. verdenskrig blev den også brugt til fremføring af persontog på FFJ strækningen Dronninglund – Ørsø – Asaa. Her fortælles at toget kørte så langsomt at man kunne nå at springe af og plukke blomster under vejs – måske en skrøne!. I 1946 blev førerhusets træbeklædning udskiftet med stålplader. De sidste år før privatbanernes lukning var traktoren i Fjerritslev og ved maskinafdelingen i Aalborg. I 1969 overtaget af Toppenberg sammen med remisebygningerne og fra 1971 til banetjeneste i Aalborg. I 1973 overtog Limfjordsbanen traktoren og den har siden været i drift og uundværlig ved oprangering af togstammerne.

Banedanmark Trolje 046

Troljen er køreklar og benyttes kun på Limfjordsbanens eget areal.

Historie:
10 tons trolje til mindre sporvedligeholdelse og små kran opgave, overtaget fra Banedanmark i 2023 efter at have været i drift siden 1958, hvor DSB modtog den. Motoren er en 4,9 liters, række 6 Ford benzin-industrimotor type 300. Førerhus er ombygget af flere omgange, hvor det nuværende er fra omkring år 1999. Troljen fik under ombygningen kranen fra trolje 213, som er en større 20 tons trolje. Kranen er af typen HMF 823 k2 fra 1996, som kan løfte 1000 kg ude på 7,5 meter.

DSB Trolje 141

Troljen er køreklar og benyttes kun på Limfjordsbanens eget areal.

Historie:

Y-toget

Y-toget er ikke køreklart.

Historie:
Y-togene eller Lynette-togene som de også blev kaldt, har kørt de fleste privatbaner og hos DSB mellem Helsingør og Hillerød. De første blev leveret i 1960’erne og var ved fremkomsten meget moderne i forhold til privatbanernes øvrige materiel.
Skagensbanen modtog sit første sæt i 1968.
Y-togene fra Nordjyske jernbaner er let genkendelige på de hvide og blå farver
Y-toget hos Limfjordsbanen består af 3 køretøjer og kom til LFB i 2013. To motorvogne Ym 6 og Ym 5 og mellemvogn Yp 24. Mellemvognen kan tages ud af toget.

Ym 5 anskaffet i 1984 til Skagensbanen
2 stk. 6-cyl. Daimler-Benz dieselmotor. Hydromekanisk Voith gear. Bogietapafstand 11,5 m. Bogieakselafstand 2 m. 40 pladser + 7 klapsæder. Rejsegodsrum. Wc. Oliefyr. Trykluftbremse. Skruebremse.

Ym 6 anskaffet i 1988 til Skagensbanen
2 stk. 6-cyl. Daimler-Benz dieselmotor. Hydromekanisk Voith gear. Bogietapafstand 11,5 m. Bogieakselafstand 2 m. 40 pladser. Rejsegodsrum. Wc. Oliefyr. Trykluftbremse. Skruebremse.

Togsættet har også kørt hos Midtjyske Jernbaner et par år indne det kom til Limfjordsbanen.

Toget har normalt træktøj og puffere og kan medtage almindelige jernbanevogne.

Max hastighed for toget er 80 km/t.

OHJ Nr. 5

OHJ Nr. 5 projektet er sat i bero.

Historie:
Blev bygget i 1901 til Odsherreds Jernbane.
Limfjordsbanen har siden 1995 arbejdet på at bringe dette lokomotivet i køreklar stand. På nuværende tidspunkt har den nye kedel bestået varmprøven og meget er lavet, men der mangler stadigt meget inden lokomotivet er køreklart igen. Der arbejdes i øjeblikket ikke på denne maskine.

SVJ Sm 7

Skinnebus fra Skive-Vestsalling Jernbane.

Skinnebussen er hensat.

Historie:
Sm 7 er den ældst bevarede dansk byggede skinnebus, og fremtræder i næsten uombygget stand. Motoren er stadig af samme type, som ved leveringen fra Scandia. Efter Skivebanes lukning, i 1966, blev bussen overtaget af Ebeltoft-Trustrup Jernbane. Litreret ETJ Sm 1. Her kørte den til 1968, hvor denne bane også lukkede. Ophugnings firmaet Chr. Løgstrup i Randers forærede bussen til MHVJ. Bussen kom til Aalborg i 1970 og sat i drift i 1980. Af særlige kendetegn for den første serie skinnebusser, kan nævnes, de mere skrå fronter, den lidt smallere vognkasse, de smalle døre, samt tagbagagebæreren.
Skinnebusen kørte sin sidste tur i 2002. Motoren er frostsprængt og skal skiftes for at bussen igen kan være køreklar. Bremsesystemet skal desuden have et større eftersyn.

DSB dræsine

Dræsinen er under istandsættelse.

Historie:
Leveret af: Raffel A/S. Luna 2343. København V. Bygget af G. Meuelgracht Jensen, Eversvej 11, København F.
Vedligeholdt af dræsine værkstedet Struer. Til DJK ca. 1975.
Renoveret i 2007 og nylakeret i DSB farve.
Skinnebil m. to sæder.